fredag den 5. november 2010

Tilbehør til hovedretter

Grillede auberginer, peberfrugter og squash
skær dem i passende skiver, ca 1 cm tykke
pensl skiverne med en god oliven olie og drys med en lækker salt. Grill hårdt på begge sider på en god grill pande (eller på weberen) evt. en le crusette, den bliver meget varm også god til bøffen!
evt. vend i 2 vinkler så det danner tern. Server enten varme eller kolde.  Kan nemt opvarmes i mikro dagen efter.

Auberginer med tomat og ost
Se ovenstående - start med den process, derefter kom en skive tomat på og drys med friskrevet parmesan eller en skive mozzarella. Kom i ovnen til osten er smeltet og gylden. Server straks med en dusk frisk basilikum på.

Peberfrugt salat
peberfrugter i forskellige farver
grønne oliven
cherry eller kryddertomater små
frisk basilikum
Evt, feta i tern eller revet parmesan - server ved siden af
ristede pinjekerner (vær opmærksom på mange er overfølsomme overfor denne nød!!) så server altid ved siden af
Beregn en ½ peberfrugt pr. person.  Skær i store tern (bitesizes) steg på en meget varm pande i olie til de for en overflad - de må ikke blive slatne - derfor -knaldhed pande!!! stil til side og afkøl. Tilsæt inden servering oliven, tomater - er de ikke små skær i halve, basilikum blade drysses i, bland godt og øverst pyntes med en stor dusk basilikum med en 4 blade el.lign.

Kartofler i ovn
skær kartoflerne i tern, læg i bradepanden evt. ovenpå bagepapir (letter rengøringen) hæld over med en god olie, f.eks oliven olie med rosmarin eller friterede hvidløg. Læg hele hvidløg rundt i kartoflerne i deres skald. Drys med god salt. Bag i ovnen ca 45 min. Hvidløgenen er lækre at smøre på kødet som serveres til kartoflerne om det er kalv, okse eller lam.

Avocado salat
til 4 personer
2 modne avocadoer
1-2 lækkert æble, evt. pink lady
forårsløg
½ frisk chili
dressing
olivenolie
citronsaft
Skær avocadoer og æbler i tern, forårsløg i tynde strimler, bland godt men forsigtigt så ikke avocadoen bliver smattet. Skær chilien i meget små bitte tern - pas på ikke at gnide øjnene lige efter...drys på toppen af salaten - overhæld med dressingen og server straks. Kan serveres med store rejer evt grillet. Så er det en lækker forret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar