tirsdag den 18. maj 2010
Snacks
Butterdejssnegle med forskelligt fyld
Du kan bruge al muligt smørelse til disse lækre nemme snacks som kan laves i god tid inden en fest eller middag
butterdejsplader
rød pesto
grøn pesto
blendet fetaost
oliven tapernade (færdigkøbt - da den hjemmelavet er for god til det her formål)
en plade rulles ud så tynd som muligt, smør et tyndt lag af det fyld på du har lyst på og rul til en pølse. Kom i en plastikpose og frys.
Gentag med ny smag.
Sneglene skal bages samme dag som de skal bruges ellers bliver de bløde - skulle der være nogen til overs, kan de opbevares i en metaldåse.
Tag rullen ud af fryseren og lad den ligge 15-20 min på køkkenbordet til optøning - den må ikke tø helt op da det er lettere at skære den inden og sneglene blvier pænere...skær i skiver - ca 3 milimeter og sæt på bagepapir på en bageplade, bag ca i 12 min ved 175-200 grader, til de er gyldne.
Chili rejer på spid
Til 30 rejer bruges:
Rejerne skal være rå og frosne da det er de store kinarejer der skal bruges, fif en reje er rå når den er grå!
60 gr smør
1 fed knust hvidløg
2 tsk brun farin
2 spsk citron eller limesaft
2 spsk fint hakket koriander frisk
Evt 2 spsk fint hakket basilikum blad – det har jeg nu aldrig selv puttet i…
1 spsk sød chilisauce
Skær tarmen ud af rejen!
Man kan gøre 2 ting – stege rejerne med det samme I ovenstående ingredienser eller marinerer dem et døgns tid og derefter grille dem på en pande, hvilket jeg personligt mener er bedst
De er fantastiske både til forret og til snacks – som kanapeer etc….kun fantasien sætter grænser
Oliventapanade
Ingredienser:
3 kopper sorte oliven (må gerne være de små billige!)
1/2 kop grønne oliven
salt
4-6 fed presset hvidløg
1 tsk. Tørret oregano
olivenolie
Fremgangsmåde:
Det hele hakkes med en kniv eller blendes godt, konsistensen justeres med olien til sidst.
Serveres med godt brød.
Tip:
Skal helst laves 1-2 dage før det skal spises.
Det er vigtigt, at der ligger et tyndt lag olie over massen når denne stilles i køleskab – hvis ikke, har den en tendens til at mugne ret hurtigt. Det gælder også, hvis der skulle blive noget tilbage. Det kan holde sig i lang tid, blot man husker det med olien.
Tomat tapanade
Ingredienser:
3 kopper tørrede tomater i olie
salt
½ kop grønne oliven
3 spsk. kapers
4-6 fed presset hvidløg, afhængig af størrelse og hvor meget man elsker hvidløg
2 tsk. tørret oregano
oliemarinade fra tomaterne eller olivenolie
Fremgangsmåde:
Det hele hakkes med en kniv eller blendes godt, konsistensen justeres med olien til sidst.
Serveres med godt brød.
Tip:
Skal helst laves 1-2 dage før det skal spises.
Det er vigtigt, at der ligger et tyndt lag olie over massen når denne stilles i køleskab – hvis ikke, har den en tendens til at mugne ret hurtigt. Det gælder også, hvis der skulle blive noget tilbage. Det kan holde sig i lang tid, blot man husker det med olien
TO LETTE TAPANADER
Tapanade – eller pesto, som nogen måske ville kalde det – er utroligt lette at lave selv. Hér er et par opskrifter, men lad ellers fantasien råde og opfind dine egne opskrifter. Når først man kommer efter det, kan hjemmelavet tapanade let blive del af det faste repertoire.
Tomat-tapanade:
200 g sorte oliven uden sten
100 g soltørrede tomater i olie
3-4 fed pressede hvidløg
Saften af 1/2-1 citron
1/2 potte frisk basilikum
Ca. 4 spsk olivenolie
Tabasco efter smag – start med 1 tsk
Blend oliven, tomater og hvidløg i en foodprocessor. Tilsæt citronsaft og basilikum og kør videre. Kom olivenolie i og kør til massen er sammenhængende, men stadigvæk grov. Smag til med tabasco. Server som appetitvækker sammen med små skiver brød el. flute og evt. også grønne oliven. NB! Tapenaden kan holde sig tildækket i køleskab 4-5 dage og er rigtig god som smørelse i sandwich.
Rucola-tapanade:
2 store håndfulde rucola
1 dl olivenolie
100 g frisk parmesanost
saft af 1/2 citron
50 g valnøddekerner
Salt og peber
Evt. 1 fed hvidløg
Blend alle ingredienser sammen i en foodprocessor. Bræk parmesanen i mindre stykker inden den puttes i så det ikke bliver for hård for klingen. Tilsæt evt. mere olie for at gøre massen lind. Kan smøres på brød under f.eks. skinke i stedet for smør, men er også helt perfekt til en hurtig pastaret. Eller brug den som dressing på små nye kartofler. Kog og kartoflerne al dente og vend dem i tapanaden – kan spises både varmt og koldt.
Grissini
grøntsagsstænger med dip
tag et stort flot fad, hvor du anretter alle grøntsagerne på evt. med 1-2 glasskåle i midten med dip i
Brug f.ek:
agurkestænger, gulerodsstave, stænger af rød, grøn og gul peber, cherry tomater, radisser, bladselleri, stegte svampe, små blomkålshoveder - kun fantasien sætter grænset.
grøn dip
creme fraiche
lidt mayonnaise, evt. miracle whip eller hellmanns
salt og peber
revet løg
karse
klippet purløg
hakket persille
evt dild
evt hvidløg
gør alle krydderurter klar, klip, hak etc. Bland forsigtigt mayo og cremefraiche med salt, peber og riv løget direkte ned i dressingen, rør forsigtigt - er man for voldsom bliver det pludselig pivtyndt!!! derefter vend alle krydderurter i - hvis du vil have hvidløg i bør den blandes i med løget. Lav den nogle timer før brug så bliver smagen kraftigere.
Rød dressing
creme fraiche
lidt mayo
tomatpuré eller ketchup
tabasco
revet løg
salt og peber
evt. hvidløg
Rør alle ingredienser sammen på samme tid ganske forsigtig til massen er ensfarvet. Igen stil på køl et par timer før brug.
Guacamole
modne avocadoer - meget vigtigt da smagen ellers ikke fremkommer korrekt!
1-2 avocadoer
revet løg
knust/revet hvidløg
citronsaft
lidt tabasco
hakket tomater
friske hakket koriander
lidt creme fraiche
Hæld alle ingredienser i en blender bortset fra tomaterne!!! rør tomater i bagefter. Haves ingen blender, mos avocadoerne med en gaffel i en skål og tilsæt de forskellige ingredienser.
Salsa
modne tomater i tern
rå løg i tern
masser af koriander
evt hvidløg
evt tabasco - an på hvor stærk man ønsker den
Rodfrugtchips
brug f.eks jordskokker, rødbeder, gulerødder, persille, kartofler. Rens og skær alle rodfrugterne i meget tynde skiver, steg i olie, i en alm. gryde til de er gyldne. Steg lidt af gangen!! Læg på en tallerken med flere lag køkkenrulle, når de er afdryppet, læg på stort fad, når alle er klar drys en god salt over, f.eks Læsø sydesalt eller maldon. Skal helst spises samme dag - er rigtig gode så der ernok ingen tilbage efter festen - men er der - gem resterne i en metaldåse.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar